Fredagsrock-Quiz

Er du musikekspert?

Ved du alt om 90’errap, kan du kaste om dig med navne på rockstjerner, og skråler du fejlfrit med på alle de store pophits? 

Så kom forbi Plænen hver fredag, og få testet din viden om musik i Fredagsrock-Quizzen på storskærm og din telefon.
Der er gode præmier på højkant – og håneretten er helt på din side, hvis du er musikeksperten, der vinder over dine venner og alle andre koncertgæster på Plænen næste fredag!

Quizzen er skabt i samarbejde med KODA og Royal Beer.

 

Bar

Happy hour

De kolde fadøl står klar til at tage imod dig og vennerne i ølbarerne, og på udvalgte fredage ruller vores Cocktail Bar ud på Plænen og kommer jer til undsætning i sommervarmen! 

Allerede fra kl. 19.00-20.00 kan I varme op med 2 for 1 på et stort udvalg af iskolde drikkevarer, så slå jer ned i det grønne græs, og lad fredagsstemningen indfinde sig.

Første parket

Lej tagterrassen

Forestil dig at opleve din yndlingskunstner fra en tagterrasse med fri udsigt over Plænen. Dét har du muligheden for nu – så saml vennerne, og lej Plænens Tagterrasse!

Med i prisen får I egen adgang til 50 liter økologisk fadøl, og der er mulighed for at bestille yderligere drikkevarer i baren på dagen.

Book her
 
Værd at vide: 
Plænens Tagterrasse har plads til maks. 35 gæster. Entré til Tivoli er ikke inkluderet i prisen. Tagterrassen er uden overdækning og med ståpladser. Det er ikke tilladt at ryge på Plænens Tagterrasse. Arrangementet slutter kl. 24.00

Særlige menuer

Ingen koncert på tom mave

Inden en god koncert skal depoterne naturligvis fyldes op. 

Derfor disker Tivolis restauranter og spisesteder op med særlige Fredagsrock-menuer, som du kan nyde, inden din favoritkunstner går på scenen.

Se alle Fredagsrock-menuerne her.